Fakere på nettet.

Jeg har skrevet med 2 fakere hele mit liv. Den ene fik en meget store betydning for mig, og da jeg opdagede han var faker, jeg blev ked af det engang jeg opdagede det. Han havde svært ved at indrømme det, og jeg vil nok gætte på at det var fordi jeg betød så meget for ham. Fordi han har jo mistet mig nu! Men jeg fik ham til at indrømme han var faker. Det skal siges han var en rigtig god faker, og takket være en person som gav mig lidt info om det. Mange tak for det! Jeg er rigtig glad for du sagde det, og det ved du godt. Men 10 måneder havde jeg skrevet med ham i, og han fik en store betydning for mig. Vi skrev sammen hver dag, så det kom virkelig som lidt af et chok, da jeg fandt ud af han var faker. Det er et stykke tid siden, jeg fandt ud af det. Men først nu kan jeg finde ord for det, det kunne jeg ikke da jeg fandt ud af det. Jeg savner den person jeg troede han var, men jeg savner ikke selve ham. Jeg hader ham, for at holde mig for nar så længe, men det gjorde han. Skuffet blev jeg, og ja. Jeg græd da jeg fandt ud af det. Vi aftale vi skulle mødes og alt det, men hver gang havde han en undskyldning. Jeg begyndte mere og mere mistænkelig over der var noget, der ikke stemte. Det værste af det hele, er jeg ved han stadig faker, og jeg kan intet gør mere, har gjort alt hvad jeg kan, for at få ham slettet, men det er han ikke blevet endnu. Tanken om nogle bliver snydt af ham, det er virkelig ikke rart. Hvem er den næste der bliver såret pga ham? Jeg kan ikke forstå ham og kommer aldrig nogensinde til det. Men det er hans valg, og at han har samvittighed til det? Jeg forstår det virkelig ikke! s;

Den anden skrev jeg i omkring 8-9 måneder, og han fik ikke så store betydning for mig som ham den anden gjorde. Han kom til at betyde meget, men vi skrev ikke hver eneste dag. Og det er jeg glad for i dag, da han er faker. Jeg fik allerede en idé om han var faker efter nogle få måneder, men jeg var overhovedet ikke sikker på noget, så jeg lod som ingenting og ventede og ville se hvad der ville ske. Vi skrev og så begyndte der at være ting der overhovedet ikke stemte, og tænke "Jeg kommer tættere og tættere på det her!" og efterhånden som tiden gik, begyndte nogle mennesker som jeg havde lært at kende igennem fakeren og sige at han var faker. Jeg sagde jeg havde jeg havde haft en mistanke. Vi var efterhånden 6 stykker der havde skrevet med ham, og vi fik alle en idé om det, og ville afslør ham. Nu har han slettet sig selv, og jeg håber aldrig han kommer til at fake igen. Det værste er han også var en fandens god faker, så.. Det undre mig ikke hvis jeg finder ham igen på en anden side, eller med nyt brugernavn! Desværre.. Hvis jeg støder på ham igen, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg gør, fordi han skal fandeme ikke snyde flere folk, og jeg hader ham virkelig...

Jeg forstår virkelig ikke folk der faker. Jeg ved godt nogle af grundene til at de faker.. Men de grunde er ikke gode nok grunde til at fake SYNES JEG. Kommer aldrig nogensinde til at forstå dem og at de kan ha' samvittighed til det, i så lang tid. De lærer jo mennesker at kende, og de får jo en betydning for en, og så kan de ikke engang være sig selv? Hellere være real og så sige "Tag mig som jeg er, eller skrid.." Men det er min holdning. Jeg ved nogle fortryder de faker, men hallo.. Det skal de jo tænke over inden de begynder :-)! Jeg har lært af min fejl, af at kende fakere.. Det værste er at jeg kender nogle der muligvis skriver med en faker, og jeg vil prøve at hjælpe dem, med at buste dem, men.. bare tanken om at de findes fakere på nettet, jeg brækker mig. Jeg personligt ville aldrig komme til at forstå dem, aldrig... Jeg har valgt at være åben omkring det, fordi.. Man får det virkelig bedre af at skrive det ned, end at ha' det i hovedet!