Jeg burde være skuffet over dig, men jeg er bare kold overfor det. Du har ændret dig :/

Jeg har gået og bildt mig 1 ting ind. Jeg troede virkelig på det, og ville ønske det i første omgang blev sådan som jeg havde håbede. Vi lavede en fejl, og jeg hader det. Der gik længe før der skete noget igen, og i mellem tiden havde jeg gået og tænkt på det. Men alligevel ikke, det havde bare siddet i mit baghoved. Anden gang troede jeg virkelig på dét, fordi.. Jeg troede den følelse jeg havde var rigtigt, men nu.. Jeg har troet forkert! Jeg tror virkelig ikke dét er noget mere, du har ændret dig, synes jeg. Om det er godt eller skidt, det ved jeg ikke. Men jeg hader det, og nu.. Da jeg fandt ud af dét, så kunne jeg ikke være mere kold omkring det, jeg har bare taget fejl af dig. Du er en ven, men jeg ved sgu ikke lige hvor meget ven du er mere. Jeg burde være skuffet over dig, men jeg er kold. I første omgang var det trist, og dét.. Men nu, jeg kan overhovedet ikke komme med en tårer, nok fordi begge har ændret sig. Jeg har mistet meget for dig, men alligevel kan jeg ikke undvære dig helt..