Jeg tænker stadig på dig engang imellem. Engang var det med tårer, fordi jeg savnede dig. Engang kunne jeg ikke undvære dig, og bare tanken om jeg skulle leve uden dig, den var virkelig ikke rar. Men i dag har vi ikke haft kontakt i snart 1,5 år og jeg savner dig overhovedet ikke mere. Eller jo, jeg savner det jeg troede du var. Du ændrede dig så hurtigt, og det sidste du gjorde. Det skuffede mig virkelig, men i dag kan jeg kun grine af det. Du har ændret dig på alle måder! Den person jeg lærte at kende, den er du i hvert fald ikke mere. Når jeg tænker på dig nu, er der i hvert fald ikke tårer på min kind, men blot et smil. Jeg ved nemlig at det ikke er mig, der har gjort noget galt her. Det er 100% dig, og du ved godt hvem du er, hvis du læser dette. Men jeg er lidt ligeglad nu, så ved du da det. At jeg ikke savner den nye dig, men den gamle dig. Men det ændre du dig sikkert ikke af, men jeg fortryder ikke jeg lærte at kende. Fordi den tid vi havde, den vil jeg aldrig nogensinde glemme. Kommer aldrig til at forstå dig, men sådan er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar