Det eneste jeg har tilbage fra dig, er minder og et fotografi. Jeg har ikke set dig i mange år, og heldigvis. Inderst inde vil jeg altid holde af dig, fordi du er en del af mig. Jeg ville aldrig komme til at glemme dig, fordi du netop er den person du er. Du har såret mig, du har skuffet mig, men alligevel har du aldrig gjort mig noget, men du har gjort noget jeg ikke kunne accepter. Du ved selv hvad, og andre behøver ikke vide hvad det er. Jeg hader dig, og der skal meget til før jeg hader en person. Men ja, jeg har grund til det. Men jeg er glad uden dig, jeg har det godt uden dig, jeg har det det liv jeg gerne vil ha', og vil ikke engang tænke hvis du var i det. Og ja, jeg er ligeglad nu, men dengang var jeg sgu ikke ligeglad, men det er bedst sådan her, og det ved du også godt. Det er din fejl, og ikke min - det ved jeg 100%, og det har du også sagt selv, men sket er sket. Fortid er fortid, og jeg vil glemme det, men jeg har noget der minder om dig, og det ville jeg aldrig kunne fjerne, desværre. Ligemeget hvad, så håber jeg du har det godt, virkelig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar