Skal man smile selvom det inderst inde ikke det man har lyst til? Skal man se trist ud, og ikke gi' et smil til folk der har haft en træls dag? Et smil kan faktisk godt redde en andens dag, blot ved at smile. Selvom man inderst inde ikke har det godt, så vil man jo gerne redde en andens dag, ved blot at smile, selvom man egentlig har lyst til at lade være med at smile. Når man smiler, tror folk jo at man er glad. Det er så nemt at smile, men når man tror alle smiler, så tror man faktisk ikke der er mange problemer. Der er faktisk rimlig mange der render rundt med en facade, og de smiler og hvor de intet siger. Der er faktisk flere end man regner med, der render rundt med et falsk smil. Men det koster jo intet, og nogle gange er det bare nemmere at sige "Der er intet galt." og smile, istedet for at forklare en helvedes masse. Sådan har jeg det i hvert fald, når det er jeg ikke magter at sige en helt historie. Det er så let at sige "Der er intet." Det er faktisk pisse svært at forklare hvordan man har det, hvis man ikke er glad. Nogle kan simpelthen ikke forklare det. Men der er også en ting, man finder ud af hvem der er ens venner, når man har et problem. Dem som ikke er der for en, og dem som smutter fordi man har et problem, de er sgu ikke en skid værd. Så hvis man skal se positivt på et problem, er det at man kan finde ud af hvem der er ægte venner af ens venner. Det er jo altid skønt! Altså at se hvem der i virkeligheden er ægte, og er der ved din side, lige meget hvad. Jeg er i hvert fald glad for mine ægte venner! Det er en ting der er helt sikkert. Men igen, jeg går rundt og smiler, jeg vil gerne gør en anden person's dag go', hvis jeg blot skal gi' et smil til den person. Smil smitter, så smil endelig til alle. Det betyder mere end du tror! Tak til jer, som er der for mig. I er ubeskrivelige!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar