En rørende historie.

En historie jeg har fundet på nettet. Om den er sand eller falsk, det ved jeg ikke! Men en rørende historie. Så ville lige dele den med jer :-)

Jeg gik rundt I et storcenter for at shoppe, da jeg så en kassedame tale med en lille dreng som ikke var mere end 5 eller 6 år gammel. Kassedamen sagde “jeg er ked af det, men du har ikke nok penge til at købe dukken” Den lille dreng sagde til en mand der stod ved siden af ham “onkel, er du sikker på at jeg ikke har nok penge?” han talte hans penge og svarede “Ja du har ikke nok penge til at købe

dukken” Den lille dreng holdte stadig dukken I sin hånd. Jeg gik hen til ham og spurgte hvem han ville give dukken til. Han svarede “ Det er den dukke som min søster elskede og ønskede sig. Jeg ønskede at give hende den til hendes fødselsdag. Jeg er nød til at give dukken til min mor, så hun kan give den til min søster, når hun skal hen til hende”. Hans øjne var så triste, mens han fortalte det til mig. ”min søster er gået, for at være sammen med gud. Far siger at mor også skal hen til gud snart. Derfor troede jeg at hun kunne tage dukken med til hende”. Mit hjerte gik næsten i stå. Den lille dreng så op på mig og sagde ”jeg sagde til far at han skulle sige til mor, hun ikke skulle gå endnu. Hun skal vente, indtil jeg har købt dukken”. Så viste han mig et meget flot billede af ham selv, hvor han grinte. ”Jeg vil have at mor giver billedet til min søster, så hun ikke glemmer mig.. Jeg elsker min mor, og ville ønske hun ikke blev nød til at forlade mig, men far siger at hun bliver nød til at gå for at være sammen med min lillesøster” så kiggede han igen på dukken med triste øjne. Så sagde jeg ” lad os tælle pengene en gang til og se om du har nok”. Jeg tilføjede nogle af mine penge uden at han så det, også begyndte jeg at tælle dem. Der var nok til dukken og endda lidt tilovers. Den lille dreng sagde ”Jeg takker gud for at give mig penge nok! i går inden jeg skulle sove, spurgte jeg gud om han ikke kunne sørge for at jeg havde penge nok til dukken, så mor kunne give det til min søster. Han hørte mig. Jeg ville også gerne have penge nok til at købe en hvid rose til min mor, men jeg var bange for at jeg bedte om for meget. Men Gud gav mig nok til at købe dukken og en hvid rose!”. Efter at drengen havde købt dukken og rosen, gik han hjem. Jeg kom i tanke om ham igen, og kom pludselig i tanke om noget jeg læste i nyhederne for 2 dage siden. Der stod at en beruset mand i en lastbil, havde ramt en bil, hvor der sad en ung kvinde og en lille pige. Den lille pige døde med det samme, og moderen blev efterladt i en kritisk tilstand. Var det mon den lille drengs familie?

2 dage efter mødet med den lille dreng, læste jeg I nyhederne, at den unge kvinde var gået bort. Jeg tog hen til begravelsesstedet, hvor hun lå I hendes kiste med en smuk hvid rose I hånden og et billede af den lille dreng og dukken anbragt over hendes bryst.

På en brøkdel af et sekund, havde den beruset chauffør taget hans mest kære personer væk fra ham.