fredag den 9. november 2012

Du er så langt væk, og så alligevel ikke - du bor nemlig også i mit hjerte.


Det er lidt over 12 år siden, snart 13 år siden. Det føles ikke som så længe, også
 alligevel føles det som 100 år siden. Kan huske minderne med dig ligeså tydeligt,
 men alligevel er det så mange  år siden. Jeg ville ønske du var lige her hos mig nu, 
men det kan desværre ikke lade sig gør. Vil gi' alt for et opkald til dig, men nej. 
Du var noget helt specielt for mig, og det er du stadig ligemeget hvad. En af mine
kommende tatoveringer, det er et symbol for dig. Jeg ville ønske du var her, for jeg
har så meget at fortælle dig.  Jeg elskede dig så højt, og du er min engel, min stjerne.
Jeg tænker tit på dig, mere end du aner. En skønne dag er jeg hos dig. Og der vil jeg
 aldrig nogensinde give slip på dig, jeg vil tage din hånd og fortælle dig - at jeg aldrig
vil give slip, og jeg vil være hos dig for evigt. Jeg mangler dig hernede, men jeg ved du
har det godt, og det er det vigtigste. Du var et fantastisk menneske, ingen som dig.

Ingen kommentarer: