Det hele startede godt, og jeg var rigtig glad. Vi skrev i meget lang tid, om alt og intet. Vi skrev dagen lang, og vi blev aldrig træt af hinanden, og jeg savnede dig hver gang vi ikke skrev. Vi kunne være seriøse, og vi kunne være skide useriøs. Du kunne altid gør mig glad, hvis jeg havde været trist hele dagen, og du gav mig utallige grineflip, du gjorde mig kort sagt glad. Men vi var venner, og vores venskab blev stærkere, og stærkere. Vi begyndte at fortælle ting til hinanden, som der ingen andre der vidste. Vi kunne skrive om alt, ligegyldige ting som andre folk ville glo underligt på os, hvis de fik af vide, vi skrev om det. Men det gjorde vi, og vi havde det rigtig sjovt. Man laver kun det sjov man selv laver jo?(-; Jeg kan huske vores første møde ligeså tydeligt, og fortryder ikke jeg har mødt dig, selvom det er endt som det er endt. Det blev anderledes, en pige du havde noget kørende med blev jaloux, fordi vi skrev så meget som vi gjorde. Så det standsede skrivningen lidt.. Vi skrev ikke så meget, som vi gjorde før. Og jeg savnede dig så meget! Men skrivningen blev mindre, og vi skrev overhovedet ikke mere, jeg savnede dig stadig.. Men kunne ikke gør noget, jeg ønskede dig lykkelig og det var du åbenbart med pigen, så jeg ville ikke standse eller forstyr dig. Men juleaftens dag, fik jeg en besked fra dig, efter nogle måneder hvor jeg ikke havde hørt fra dig. Jeg blev overrasket, og afsindig glad. Du skrev det ikke gik med pigen, og hvordan jeg havde det og sådan.. Skrivningen gik igang igen, og det kørte på spor som det gjorde før i tiden, og det varede i et stykke tid igen, men så blev du forelsket i en pige, og i fik noget kørende, så blev det anderledes.. Både dét, og dig! Jeg var trist, jeg havde mistet dig.. Du blev kærester med hende, og jeg blev fuldstændig ligegyldig, og jeg var inderligt skuffet på dig! Men jeg kunne ikke rigtig gør noget, jeg savner dig nok et eller andet sted, men på en måde ikke.. Jeg elskede dig sgu, men nu.. jeg er skuffet, stadig. Vi har ikke haft kontakt i et år og lidt mere til, og du er stadig sammen med din kæreste. Jeg hader dig for at ha' gjort det her, men jeg vil altid holde af dig et eller andet sted, fordi du betød ubeskrivelig meget! Du sidder fast i mit hjerte, og det bliver du nok ved med at gør. Du vil aldrig nogensinde blive glemt, lige meget hvordan det er endt!
Jeg er glad, og har været det længe, takket være mine fantastiske venner, veninder & familie! Men jeg har spildt mange tårer på dig, og har savnet dig mere end du aner. Du ved hvem du er :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar