Hvad man tænker, bliver ikke altid det man får sagt.

Hvis der er noget jeg hader, så er det når jeg går rundt og tænker på alt muligt man skal sige til en person. Man tænker evt. over det i en dag, det kommer selvfølgelig an på hvad man skal sige, og alt det der. Men jeg hader at hvis jeg skal til at sige noget til personen, og kommer det man har tænkt sig at sige ud? Næ. Ikke gang det halve, bl.a. fordi man måske ikke ved hvordan  man skal formuler det. Jeg hader sådan noget. Ikke fordi jeg hader når mennesker gør det, men jeg hader man er i det øjeblik, man ikke ved hvordan man skal sige tingene, og man ikke engang får sagt halvdellen af det man skulle sige. Kender I ikke det?  Jeg hader det sgu, kort sagt.